Tirsdag den 17. marts 2026 samler Vallensbæk Kommune idrætsudøvere, frivillige og foreningsliv til Idræts- & FrivilligFestival – en aften, hvor præstationer og engagement bliver hyldet.
Aftenen byder på middag, underholdning og aktiviteter, men i centrum står anerkendelsen af både årets idrætspræstationer fra 2025 og de mange frivillige, der bidrager til et stærkt lokalt fællesskab.
Indstil idrætspræstationer fra 2025
Kender du til stærke idrætspræstationer fra 2025, som fortjener at blive fejret? Så er det nu, du kan oplyse om dem og sikre, at de bliver hyldet til festen.
Indstil årets idrætsstjerner: HER
Deadline for indmelding af idrætspræstationer: mandag den 2. februar 2026
Indstil en frivillig til en frivilligpris
Du kan også allerede nu indstille en frivillig, der har ydet en ekstraordinær indsats. Til festivalen uddeles følgende frivilligpriser:
- Årets Ildsjæl
- Årets Initiativ
- Årets Tandhjul
- Årets Ungdomsleder (op til tre modtagere)
Læs mere om priserne og indstil en frivillig her: HER
Deadline for indstilling til frivilligpriser: mandag den 2. februar 2026
Idræts- & FrivilligFestivalen er Vallensbæk Kommunes måde at sige tak på – og indstillingerne er afgørende for, hvem der bliver hædret.
