Hvert år uddeler Vallensbæk Kommune en række priser til engagerede frivillige på baggrund af indstillinger fra foreninger og personer med tilknytning til Vallensbæk.
I Vallensbæk sætter vi stor pris på de mange frivillige, der hver dag året rundt bruger deres tid på frivillige indsatser.
Eksempler på de frivillige kan være:
- Den der lægger energien i at igangsætte nye initiativer i sportsklubben.
- Den ungdomsleder der viser vejen med overskud og engagement.
- Den der med et smil hjælper med det praktiske til foreningernes arrangementer.
- Den der gør bestyrelsesarbejdet aktuelt og nærværende.
- Den der har gå-på-modet til at føre en ny idé ud i livet.
Fælles for de frivillige i Vallensbæk Kommune er, at de gør en stor forskel for folk i deres lokalområde.
I Vallensbæk sætter vi pris på alle frivillige, derfor uddeler vi hvert år fire forskellige priser.
- Årets ildsjæl
- Ungdomslederprisen (der kan uddeles op til 2 ungdomslederpriser)
- Årets initiativ
- Årets Tandhjul
Fristen for indstillinger er mandag d. 2. februar 2026.
Læs mere under de enkelte frivilligpriser, hvor du også finder skema til indstilling. Skemaet sendes til CSF@vallensbaek.dk
