Hjælp og støtte til positiv forandring
Vi tilbyder et forløb til unge, hvor bekymring eller tristhed fylder for meget. Formålet med forløbet er at vejlede den unge i at forstå sine svære tanker og følelser bedre og håndtere dem mere hensigtsmæssigt.
Forløbet strækker sig over et par måneder og består af mindst seks samtaler med en behandler. Den unge og forældrene taler med behandleren sammen og hver for sig. Der er typisk en samtale på omkring en time én gang om ugen.
Imellem samtalerne øver den unge sig på det, der er blevet gennemgået.
Fokus i behandlingen
Den unges udfordringer og oplevelser er udgangspunktet for samtalerne, der overordnet handler om at støtte den unge i at:
• Blive mere bevidst om sine negative tanker og følelser.
• Forstå sine bekymringer og/eller tristhed.
• Tænke og handle mere hensigtsmæssigt i forhold til det, der er svært.
Center for Børn & Unge - PPR
Har du spørgsmål, kan du:
Sende sikker post (for borgere)
Ringe på 47974275
Telefontid: Onsdage mellem kl. 10-11
