Åbent tilbud for trivsel og psykisk velvære
Åbent tilbud for trivsel og psykisk velvære henvender sig til børn og unge, der oplever psykisk mistrivsel og har bopæl i Vallensbæk Kommune.
Der findes mange forskellige former for psykisk mistrivsel, og det kan være svært at vide, hvornår der er behov for professionel hjælp. Det er helt normalt, at børn og unge indimellem oplever perioder med uro, tristhed eller bekymring - det er en naturlig del af deres udvikling.
Men nogle gange kan mistrivslen vokse og påvirke hverdagen. Hvis barnet har svært ved at deltage i almindelige aktiviteter såsom skole, fritidsinteresser eller samvær med venner og familie, kan det være tegn på, at der er brug for støtte.
Det er vigtigt at tage bekymringer alvorligt. Tidlig opmærksomhed og hjælp kan gøre en stor forskel.
Der kan være tale om mistrivsel, hvis barnet eller den unge:
Hvis du er i tvivl om der er tale om psykisk mistrivsel der bør behandles, kan du kontakte os ved at klikke i kontaktboksen i højre side.
Behandleren kan hjælpe med at afklare om åbent tilbud for trivsel og psykisk velvære er relevant for barnet eller den unge. Behandleren kan også hjælpe med at guide videre til andre mere relevante tilbud. Behandlerne arbejder alle i PPR, og er særligt uddannet.
Barnet eller den unge skal have bopæl i Vallensbæk Kommune.
Hvis du er fyldt 15 år, kan du selv ringe til os, men du kan også få hjælp af dine forældre eller en anden voksen.
Hvis du er under 15 år, og der er fælles forældremyndighed, skal begge forældre give samtykke til, at du modtager behandling. For unge over 15 år er det alene den unge selv, der skal give samtykke til behandling.
Du har også mulighed for at kontakte os digitalt via sikker post. (åbner i nyt vindue) Husk at oplyse barnets eller den unges navn eller cpr.nr. og et telefonnummer vi kan kontakte dig på.
Sådan sender du direkte til os:

Åbent tilbud for trivsel og psykisk velvære følger Sundhedsstyrelsens faglige ramme for det kommunale behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
Har du spørgsmål, kan du:
Sende sikker post (for borgere)
Ringe på 47974275
Telefontid: Onsdage mellem kl. 10-11
(Telefonen vil dog være lukket mellem jul og nytår, onsdagen før skærtorsdag og på helligdage)