Handicapidræts- og Fritidspuljen
15 kommuner er gået sammen om at give økonomisk støtte til oprettelse af nye idrætstilbud for børn og unge med funktionsnedsættelse. Aktiviteterne kan oprettes på tværs af kommunegrænserne.
De 15 kommuner er Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Furesø Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune, Rødovre Kommune, Tårnby Kommune og Vallensbæk Kommune.
Støtten bliver givet med henblik på, at flere børn og unge under 25 år på sigt kan komme til at dyrke deres idræt i almindelige idrætsforeninger.
Hvem kan søge støtte?
Kommuner, idrætsforeninger og andre interesserede kan søge tilskud til opstart af idrætsprojekter.
Ansøger samt aktivitetssted skal dog høre hjemme i en de kommuner, der er tilsluttet den fælleskommunale idrætspulje. Aktiviteten skal være rettet mod særligt ressourcekrævende grupper af børn og unge under 25 år med funktionsnedsættelse.
Det forventes, at projekter forankres i den frivillige idræt efter endt projektperiode. Derfor er det en idé at have drøftet ansøgningen med idrætskonsulenten i Vallensbæk Kommune, så forankring af aktiviteten kan ske efter projektperiodens udløb.
Hvis der er spørgsmål, kan I rette henvendelse til CSF@vallensbaek.dk
Hvordan ansøger man?
Administration af idrætspuljen varetages af Hvidovre Kommune.
Klik her for at finde Handicapidræts- og fritidspuljen