Vi tilbyder forløb for børn, hvor de kan dele tanker og følelser i et trygt rum. Vi taler blandt andet om:
- Den dag jeg fik det at vide
- Er det min skyld?
- Når mine forældre er uvenner
- Skiftedage, savn og mærkedage
- Forældres nye kærester
Tilbuddet henvender sig til familier, der bor i Vallensbæk Kommune og er gratis.
Gruppen er for børn, der er negativt påvirkede af skilsmissen, hvis forældre har et mildt til moderat konfliktniveau, og som har lyst til at være med. Gruppen ledes af sundhedskonsulent Tilde Jensen og rådgiver Michelle Rugaard fra Vallensbæk Kommune. Der er plads til 8 børn i gruppen.
Forløbet består af 8 mødegange af 1½ timers varighed, heraf er den ene gang et forældremøde.
Tilmelding:
Hvis du er interesseret i at høre mere om tilbuddet, er du velkommen til at kontakte os. Du kan også udfylde vores henvendelsesskema og sende den via sikker post til kommune@vallensbaek.dk (Att: Skilsmisseforløb - Tilde Jensen).
Bemærk: dit barn er ikke garanteret en plads, før vi har bekræftet dette.
