Syltede rødbeder
Det skal du bruge:
1 kg rødbeder
Lage:
1 liter lagereddike
1 kg sukker
½ liter vand
1 spsk. peberkorn
1 spsk. sennepsfrø
4 stk. laurbærblade
Sådan gør du:
Rødbeder:
- Vask rødbederne rene for jord og kom dem i en gryde. Dæk rødbederne med vand.
- Bring vandet i kog og lad rødbederne koge til de er møre, ca. 30-50 minutter afhænger af størrelsen på rødbederne.
- Hæld vandet fra og overhæld med koldt vand, gentag et par gange.
- Smut skrællen af rødbederne.
- Skær rødbederne i skiver og kom dem på rene og skoldede glas. Glasset skal have et låg der kan slutte helt tæt.
Lage:
- Kom alle ingredienserne i en gryde og kog op, til sukkeret er opløst.
- Hæld den varme lage over rødbederne i glasset, så rødbederne er helt dækket med lage. Luk glasset og opbevar det mørkt og køligt.
Hvis man vil have rødbederne til at holde længere, kan man tilføje 1 spsk. atamon til lagen inden den hældes over rødbederne.

