I Vallensbæk Kommune har alle ansatte et ansvar for at forebygge overgreb mod børn og unge og dermed ansvar for at handle, hvis de ser tegn på overgreb. Derfor har Vallensbæk Kommune udarbejdet en beredskabsplan for forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge.
Beredskabsplanen er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2024, og henvender sig til ledere, medarbejdere og frivillige i kommunen, som har berøring med børn og unge. Det samme gør action cards, der har til formål at vise, hvordan man skal handle, hvis man har mistanke om, at barn eller en ung er blevet udsat for overgreb.
